Standardmodellen for partikelfysik
Partikelfysikkens standardmodel er en beskrivelse af de elementære partikler og deres vekselvirkninger.
Standardmodellen er en samlet model for partikelfysikken og er egentlig en kvante-felt teori, men forenkles ved beskrivelse af partiklerne.
Partiklerne i standardmodellen
Overordnet er der to grupper af partikler i standardmodellen: Fermioner (stofpartikler) og Bosoner (ladningsbærere).
Fermionerne er opdelt i to hovedgrupper: leptoner (som elektroner og neutrinoer) og kvarker (som up og down kvarkerne).
Der findes 6 leptoner og 6 kvarker og tilsvarende findes der antipartikler til hver af disse 12. Antipartiklerne har samme masse, samme spin og samme størrelse, men har invers elektrisk ladning og invers farveladning.
Kvarkerne bindes i sammensatte partikler (kaldet hadroner), som f.eks. protoner og neutroner.
I nedenstående skema kan du finde alle de elementære partikler i standardmodellen og mange af deres egenskaber.
Jeg har også lavet en kortfattet powerpoint-præsentation med oversigt over de mest grundlæggende begreber, m.m. i standardmodellen Standardmodellen i overblik.pdf
Her er et lille spil om at lave baryoner og mesoner ud fra kvarkerne pics/partikel-zoo-spil.pdf
Hvis du er underviser eller ønsker at bruge præsentationen på anden vis og gerne vil kunne redigere powerpointen, så send mig en mail på jon@fysiklokalet.dk.
Standardmodellen forklaret
Jeg vil også gerne anbefale denne video til forklaring af standardmodellen.
Phil B. Owen, Jonas Strandberg, Tobias Golling, "Standard Model Animation", CERN/ATLAS multimedia, http://youtu.be/sI8ab5f4Z68
Jon, oktober 2013
|