|
Jernbanen
Problemformulering:
Vi vil starte med at redegøre for hvilke begivenheder der førte til udviklingen af jernbanens begyndelse. Vi vil også undersøge hvor i verden den første jernbane blev bygget og hvornår den kom til Danmark, og derefter gå ind og undersøge hvem der stod bag tankerne om jernbanen. Derudover vil vi også se på hvad det oprindelige formål med jernbanen var, og hvad formålet har udviklet sig til i dag.
Derudfra vil vi i form af analyse undersøge hvordan jernbanen påvirkede menneskene, og hvilke positive og negative konsekvenser og effekter jernbanen har haft for samfundet i verdenen, og hvilken indflydelse jernbanen havde på verdens økonomi. Med henblik på befolkningen vil vi vurdere hvordan de almene mennesker så på udviklingen af jernbanen og hvilken betydning det havde for dem.
11/11-2009, Thea, Janne & Rasmus K
Jernbanens udvikling gennem tiderne:
Jernbanen havde sin begyndelse i England, og det var der en del årsager til: De engelske landeveje var i rigtig dårlig stand, og vejenes vedligeholdelse var ikke noget, som stod højt på dagsordenen. Men da vi nåede slutningen af 1600-tallet forsøgte man at løse problemet. Det gjorde man ved at de private selskaber, som udgjorde en kreds af lokale jordejere, opkrævede bompenge af de rejsende, så man fik penge til vejene.
Omkring 1790 skete der en forbedring i vejbygningsteknikken, som kunne klare både vejr og tættere trafik. Det var en langsom måde at transportere varer på, så derfor begyndte man at transportere varer gennem kanaler. De kunstige kanaler forbandt alle floderne i England, så der blev skabt et sammenhængende transportnet. Der var mange positive ting ved kanalsystemet, som at der var et stort økonomisk overskud og man kunne nu fragte tungt gods af enhver art hurtigere. Men samtidig var der også en del ulemper: Mange af kanalerne var ikke bredde nok til de store pramme, så den måde at fragte varer på blev hurtigt udkonkurreret af den trafikmæssige udvikling og jernbanen fik sit indtraf.
Skinneveje, som var en forløber for jernbanen, havde allerede været længe kendt, da de blev brugt i kulminer og jernværker, så det er dem der har arbejdet ved minerne, der har udviklet ideen for at løse et konkret problem. Det var hestetrukne kulvogne på skinneveje af træ. De var ikke i stand til at videreudvikle ideen, så det var først senere man fandt ud af at man også kunne transportere personer.
I 1801 blev den første jernbane åbnet, men denne var ikke kun beregnet til transport af varer, men også af personer. De blev enten trukket med heste eller dampmaskiner, men de første par år var de meget langsomme og ikke særlig teknisk udviklede. I 1829 kom det endelige tekniske gennembrud og nu kunne damplokomotiverne køre med en fart på 58 km/t.
Det primære formål med lokomotiverne var at transportere varer, men på grund af den store fart kunne man også transportere personer på ingen tid. Jernbanens billetsalg blev den største indtægtskilde og kanalerne havde ikke mere nogen stor funktion, på grund af jernbanens store effektivitet. Udviklingen vokser hurtigere og hurtigere og hurtigere og hurtigere og hurtigere fra 1833 til 1847 hvor der var en stor jernbanemani. Passagertallet steg fra 5,4 mio. i 1838 til 82,8 mio. i 1852, så derfor skete der en hurtig og voldsom stigning og i de følgende år blev den britiske økonomi bedre.
Udviklingen var ukoordineret, da banerne var ejet af forskellige konkurrerende selskaber, og derfor var det svært at have gennemgående forbindelser. Det var først efter statsmagtens indflydelse der blev fastsat en fælles sporvidde.
Menneskets og samfundets påvirkning af Jernbanen:
Det blev meget nemmere for menneskene at komme rundt i landet. Førhen kunne det tage dage at rejse fra det ene sted til det andet, og nu tog det kun et par timer. Der opstod også mange byer omkring der hvor jernbanen blev opført, så man kan sige at mennesket indrettede sig efter hvor jernbanen lå. Tiden jernbanen blev opført i var lige omkring og en del af den industrielle revolution, så på grund af jernbanen var der også mange mennesker der nu kunne få arbejde da de var med til at bygge jernbanerne. Menneskene så jernbanen som selve symbolet på menneskets triumf gennem teknikken. Det var de øverste i samfundet der fik gevinsten i den industrielle revolution/jernbanens begyndelse, og den enkelte arbejder levede fortsat under dårlige levevilkår. Men i slutningen begyndte leveforholdene gradvist at blive bedre.
I første halvdel af 1800-tallet fik England stor betydning for resten af verdenen og blev kaldt ”verdens værksted” på grund af forarbejdning af kul og jern og udviklingen af dampmaskinen. Jernbanebyggeriet var med til at skabe en efterspørgsel på jern og stål og det skabte også stærk teknologisk udvikling.
De danske forhold vedrørende jernbanen og industrialiseringen:
Den danske industrialisering kom ligesom i mange andre europæiske lande kom først i gang i sidste del af 1800-tallet. Grunden til at England var foran var at man i England havde et ekspanderende marked, dvs. at der både er en god eksport og en god import. De havde de nødvendige råstoffer, en billig massetransport og adgang til energiressourcer. Derudover har de også penge og arbejdskraft nok.
Den første jernbane i Danmark var strækningen København-Roskilde på Sjælland. Den åbnede i 1847 og den korte bane havde ikke den store samfærdselsmæssige betydning, den blev nærmere anset for at være en forlystelse. Folk var fascinerede over den nye måde at blive transporteret på.
Dampmaskinen:
Thomas Newcomen opfandt den første dampmaskine i 1712 og James Watt videreudviklede hans model i 1763. I 1769 tog James Watt patent på sin dampmaskine,
Når vandet bliver opvarmet, kommer der et højere tryk i beholderen end der er uden for beholderen. Denne trykforskel udnytter man ved at omdanne den termiske energi til mekanisk arbejde. Det høje tryk skubber et stempel, som får hjulet til at dreje og lukker luften lidt ud. Så forsvinder noget af trykket, så der ikke er kraft nok til at holde stemplet oppe, så det lukkes i igen og trykket i beholderen stiger igen på grund af varmen.
Dampmaskinen var den første kraft, der fik lokomotivet til at køre af sig selv, uden brug af hestekræfter.
Vandet ophedes af varmen fra rør ført fra fyrstedet gennem kedlen. Dampen herfra driver først stemplet foran hjulene, for derefter at udstødes gennem skorstenen, hvorved der skabes et ekstra træk til fyrstedet. Samlet vægt ca. 25 tons.
Bemærk den høje ingeniørmæssige standard, sammenlignet med Watts dampmaskine fra 1785.
Kilder:
Overblik – historiebog
Kompendium: 3.7. Transportrevolutionen og industrialiseringens anden fase
Kilde: E. J. Hobsbawm: Hvorledes finansieredes anlægget af jernbanerne?
|
RSS Sidste nyt