Dias 1, forside: DAMPMASKINEN

-          Præsentation af dampmaskinen.

Dias 2. Dampmaskinens opfinder

-          I det første århundrede efter Kristi fødsel, blev en slags dampmaskine opfundet af en græsk videnskabsmand fra Alexandria. Den blev dog ikke konkret brugt til noget eftersom datidens samfund ikke følte et behov for dampmaskinen. Man havde slaver osv. Som udførte arbejdet uden besvær.

-          Der har været mange der har opfundet en form for dampmaskine, men den første type af det, man kan betegne som en ”moderne dampmaskine” blev bygget af James Watt i 1769.

-          Han skulle rent faktisk bare reparere Thomas Newcomens dampmaskine, men søgte i stedet patent. James Watt forbedrede Thomas Newcomens enkeltvirkende dampmaskine.

-          I årene frem til år 1800 forbedrede Watt yderligere konstruktionen af dampmaskiner.

Dias 3.  Animation af dampmaskines virkemåde

-          Dette er et billede af hvordan Newcomens dampmaskine virker.

-           Princippet i den var, at den virkede ved fortætning af vanddamp under et stempel i en cylinder. Der frembringes et luftfortyndet, ved at der først sendes damp ind i cylinderen, derefter koldt vand, det får dampen til at kondenserer i et rum under stemplet, derved blev trykket lavt, og stemplet blev presset ned alene ved atmosfærens tryk.

-          Denne maskine anvendtes til at pumpe vand op af kulgruber.

Dias 4. Animation af damplokomotivs virkemåde

-          Her kan man se hvordan dampmaskinen virker.

-          Den virker på samme måde, som dampmaskinen før.

-          James Watt foretog en undersøgelse af damptrykket ved forskellige varmegrader, og dette gjorde at han kunne forbedre Newcomens dampmaskine. Det førte ham til at opfinde de forbedrede dampmaskinen. James Watt byggede denne med expansionsglider, krumtap, svinghjul og regulator, og sådan findes den i hovedsagen den dag i dag.

Dias 5. Firmaernes reaktioner

-          Set på verdensplan var det dengang først og fremmest i England, den tekniske udvikling gik stærkt.

-          Dampmaskinen gav England et forspring i industrien, som kom til at betinge dets magt i det nittende århundrede, et forspring, som først blev indhentet af andre lande hen imod slutningen af det nittende århundrede.

-          I årene fra 1750 til 1850 udviklede England sig fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund.

-          Opfindelsen af dampmaskinen var central for den dominerende position, England fik som industri- og handelsnation.

-          Dampmaskinen blev modtaget godt i firmaer i England.

-          Der blev solgt 4-500 maskiner, hvilket var meget dengang.

-          Dampmaskinen var med til at sætte gang i den industrielle revolution, men de første årtier var det de ikke så brugbare da fabrikkerne som lavede dem ikke var gode nok til at føre tilsyn og levere reservedele til dem.

-          Men senere hen blev der solgt mange maskiner.

-          Dampmaskinen forbedrede også transport mulighederne med bl.a. dampskibet og damplogomotivet.

-          Dampskibet gjorde det nemmere at rejse på vandet da det ikke, som de normale sejlskibe, afhang af vinden. Og det gjorde at man kunne bygge større skibe som S.S. Sirius, som var det første skib til at krydse Atlanterhavet ved hjælp af dampkraft.

-          Det første damplokomotiv blev bygget af Richard Trevithick og kørte første gang i 1804, men damplogomotivet blev først effektive og økonomiske nok til at erstatte okser og heste i 1829.

-          De to opfindelser har stor indflydelse på de transportformer vi bruger den dag i dag, da de er grundlaget for de skibe og toge vi har.

Dias 6. Befolkningens reaktioner

-          Mange arbejdere var utilfredse med dampmaskinen, især fabriksarbejdere.

-          Men mange var også tilfredse.

-          Dampmaskinen gjorde, at folk blev fyret, men det betød også, at der var brug for folk til at styre disse maskiner og sikre sig at de fungerede som de skulle.

-          Mange fra landet, kom ind til byen for at finde arbejde. De var fattige og så det som en god chance for at komme ind i byen og arbejde på fabrikkerne.

-          Det førte til urbanisering og det faktum, at England ændrede sig til et handelssamfund i stedet for et landbrugssamfund.

-          Dampmaskinen overtog deres arbejde og det førte til stor modstand fra de der blev fyret.

-          Mange kvinder og børn blev ansat nede i kulminerne som England havde mange af. De var billige i arbejdskraft.

-          Men arbejdet på fabrikkerne og vilkårene var ufattelig dårlige.

-          Der var mange optøjer pga. de dårlige vilkår. Folket var ikke bange for at ytre deres meninger om de dårlige vilkår. Folket var vrede

-          Det arbejde fx børnene foretog, var meget fysisk hårdt. England havde meget kul og det skulle de bruge til dampmaskinerne som skulle bruges til at bygge de nye jernbaner. Børnene arbejdede nede i minerne og de gange hvor de gik, kunne de ikke gå oprejst i.

-          Mange blev fængslet.

-          Dampmaskinen betød dog også, at der var mindre slaveri og mindre børnearbejde. 

Dias 7. Indflydelse på samfundet

-          Dampmaskinen var det første skridt mod den industrielle revolution da den gjorde at folk fik jobs.

-          Mange kom i arbejde: Der skulle lægges skinner til damplokomotivet, bygges maskiner osv.

-          Der var en udskiftning af arbejde i samfundet, det gik fra mest manuelt arbejde til at der var mest maskinelt arbejde.

-          Manuelt arbejde blev gjort lettere, dampmaskinen kunne bruges flere og flere steder, så nogle steder forsvandt det manuelle arbejde helt.

-          Samfundet ændres hurtigt til et samfund med vægt på masse produktion og økonomiske gevinst

Dias 8. Damplokomotivet

-          Det første damplokomotiv blev bygget af Richard Trevithick.

-          Damplokomotivet kørte første gang i England den 21. februar 1804.

-          Der gik nogle år før det var effektivt og økonomiske nok til at erstatte heste og okser, som på det tidspunkt anvendtes til at trække vognene.  

-          I Danmark blev den første jernbanestrækning indviet den 26. juni 1847.

-          Udviklingen af nye og bedrer damplokomotiver gik hurtigt. DSB konstruerer en lang række nye damplokomotiver i 1885, ved at sammenlægge flere selskaber.

-          I 1950’erne begynder det, at går det ned af bakke for damplokomotiverne i DK.

-          Diesellokomotiverne blev stærkere, mere brændstoføkonomiske og de kunne betjenes af en mand, så de var derfor langt mere økonomiske

Dias 9. Dampmaskinens spor idag

-          Dampmaskinen var at af de vigtigste skridt mod den industrielle revolution.

-          Dampskibet og damplokomotivet har stor indflydelse på de transportformer vi bruger i dag, da de er grundlaget for de skibe og toge vi har nu.

-          Dampmaskinen gjorde også, at mange lande i verdenen er gået fra at være at landbrugssamfund til at handelssamfund.

-          Begrebet hestekræfter stammer fra dampmaskinen. Man ville vide hvor meget den ydede. Før dampmaskinen var det heste, som trak en pumpe på et bryggeri i London. Det foregik med piskeslag, så hesten ydede alt hvad den kunne i 8 timer. Det blev omregnet til en 24-timers ydelse. Resultatet blev at hesten pr sekund havde løftet 75 kg vand en meter.

-          James Watt benyttede også denne undersøgelse, og resultaterne fra forsøgene er blevet benævnt i heste kræfter, HK.