Naturvidenskabligt Grundforløb (NV) på Haderslev Katedralskole
I faget Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV) introduceres de naturvidenskabelige fag i gymnasiet for de nye 1.g.'ere, hvor man introduceres til den naturvidenskabelige begrebsverden og metode.
Forløbets formål er at give en introduktion til
- laboratorie- og feltarbejde i de naturvidenskabelige fag
- databehandling og teoretisk behandling af resultater
- vurdering af naturvidenskabelige sammenhænge
- fordybelse i et naturvidenskabeligt emne
På Haderslev Katedralskole behandles dette i et samlet forløb med kemi, fysik, naturgeografi og biologi under overskriften: "Solen - lyset - Jorden - Livet" (eller "En lille NV-historie om næsten alt..."). Forløbet afsluttes med en skriftlig rapport/opgave og en faglig samtale mellem elev og undervisere om denne opgave.
Siderne i denne del af hjemmesiden fysiklokalet.dk fungerer som et supplement til materialet udviklet til NV-forløbet på Haderslev Katedrralskole som en samling af relevante links og animationer der kan anvendes i forbindelse med undervisningen eller i forbindelse med den skriftlige NV-opgave.
De fuldstændige regler og vejledning for Naturvidenskabeligt Grundforløb kan du finde på Undervisningsministeriets hjemmeside. |