Fysiklokalet.dk
 
Her er du:  > fysiklokalet.dk > Klasser > 10-u Samf-mediefag (fy-C) > Spørgsmål til eksperterne i 10-u
09-y Mat-fys-kem (Fy-A)
08-g Fysik B valghold
10-u Samf-mediefag (fy-C)
   Spørgsmål til eksperterne i 10-u
10-e Samf-eng-natgeo-rel (fy-C)
08-x Mat-fys-kem-bio (Fy-B)
09-e Samf-eng-natgeo-rel (fy-C)
 
  Print
Kære kloge hoveder!
 
Jeg er ved at skrive eksamensprojekt og jeg har undret mig, hvorfor er himlen nogle gange blå og andre gange rød?
 
Jeg håber at høre fra jer snart!
 
Venlig hilsen
 
Det knapt så kloge hoved
________________________________________________________________________________
Kære knapt så kloge hoved!
 
For at forstå, hvorfor himlen nogle gange er blå og nogle gange er rød, bliver vi nød til at have noget baggrundsviden.
Hvidt lys består af alle farver, dette kan dokumenteres, hvis man sender en lysstråle gennem et prisme så får man alle regnbuens farver. Dette gælder også for solens lys som når det rammer jordens atmosfære, spredes og fordeles på de forskellige molekyler og partikler i luften. De forskellige molekyler og partikler i atmosfæren er følgende: ilt (O2), kvælstof (N2) og støv- og smogpartikler. Spredningsprocessen gør at vi kan se de forskellige farver, alt afhængig, hvor vi står i forhold til solen, om der er tale om kort- eller langbølgelængde og hvorvidt, hvor meget skidt og snavs der er i luften.
 
 
 
 
 
        Rayleigh spredning.JPG
 
 
 
 
Rayleigh spredning
 
Spredningen af det blå lys, som har kortere bølgelængde (400-500nm) end det røde lys (700nm). Dette kaldes for Rayleigh spredning. Rayleigh spredningen er årsag til den røde solnedgang og solopgang. Dette er fordi solstrålen, der er på vej gennem atmosfæren har sådan en lang bølgelængde, at kun den standhaftige farve – rød kan ses på himlen. I den modsatte ende er himlens farve blå og bliver lysere, hvis der har været skovbrande, vulkanudbrud eller andre luftforurening. Derfor er himlen tit lysere om sommeren, hvor vejret har været varmere. Hvad man også skal være opmærksom på er, at større partikler som vand- og støvpartikler spreder lyset uafhængigt af farve så derfor kan man bedømme, hvor meget vand der er i luften. Som et eksempel, hvis himlen er næsten sortblå er den meget tør og i den modsatte ende, er det meget vand i luften, hvis farven er tættere på lyseblå. Grunden til at farven er blå og ikke lilla eller andre lignende farver, er fordi solens spektre er stærkere i de blå farver frem for de andre.
                                                                                                  
 
 
 
 solens spektre.jpg
 
Du kan se at billedet illustrere solens farve spektrum. Placeret i måleenheden Ångstrøm.
 
Forsøget – himlens farver
 
Hvis du selv vil prøve med et lille forsøg der viser samme princip som himlens røde og blå farver kan du eksperimenterer med følgende:
 
 lys gennem mælk i glas.JPG
                                          
 
 
Alt man skal bruge er et vandkar med en smule mælk og en overhead. Man stiller simpelthen karet på overheaden og tænder og så kan man se den røde farve reflekterer på øverste og den blå på det nederste. Her er det bølgelængden på strålen der afgører farven ligesom på himlen.
Mælk er ikke den eneste mulighed for at opnå resultatet natriumthiosulfat (Na2S2O3) i vand kan også sagtens bruges.
 
Vi håber det kan hjælpe dit eksamens projekt!
 
Venlig hilsen
 
Fysiklokalet.dk
 
Hvis yderligere baggrundsviden bliver nødvendig skulle du prøve at tjekke nedenstående links.
 
Læs mere om, hvorfor himlen er henholdsvis blå og rød her:
Læs den matematiske forklaring på ovennævnte her:
Relaterede sider

himlen
blå
rød
lys
solen
rayleich
spredning


Sidste nyt
30/12-2018


24/8-2015
cookie- og privatlivspolitik

23/10-2013
Standardmodellen

26/9-2013
SRP fysik samfundsfag

RSS Sidste nyt RSS Sidste nyt